Interview · Line Tjørnhøj · LUFT

2020-05-20
Edition·S har interviewet Line Tjørnhøj om hendes kommende opera LUFT, som uropføres på Det Kgl. Teater den 24. april 2021.

Line Tjørnhøj · Foto: Anders Bigum

Kærligheden overvinder alt. Eller gør den det i en voldsramt familie? Line Tjørnhøjs stærke musikdramatiske stemme gør op med kærlighedsmyten og tavshedskulturen med udgangspunkt i nærdrab udført som hævnaktion. Det, der i medier og domstole ofte omtales som familietragedier.

LUFT er et værk af en af dansk kompositionsmusiks mest innovative stemmer, Line Tjørnhøj. Operaen behandler temaer som jalousi, tab af ære og hævn, og vi følger en ung kvindes ensomme stræben efter at frigøre sig fra en familie præget af vold og misbrug.

Rollen som datteren, den stærke hovedkarakter, der forsøger at ændre sin skæbne, er skrevet til sopranen Sofie Elkjær Jensen fra Den Kongelige Operas solistensemble. Vi følger hendes søgen efter modet til at bryde den tavshed, der omkranser volden og hendes kamp for at redde sin søster, der er fanget i familiens voldsspiral.

LUFT tager fat i en misforstået myte om, at ‘kærligheden overvinder alt’, og giver barnet en stemme. De tragiske konsekvenser, sådanne traumer i værste fald kan have for mennesker i flere generationer, er centralt i fortællingen – det er et emotionelt og dramaturgisk omdrejningspunkt, der tvinger os til at se fortidens synder i øjnene.

Ovenstående tekst er Det Kongelige Teaters tekst om forestillingen med enkelte ændringer. Se oplægget.

Edition·S har stillet komponisten tre spørgsmål om operaen LUFT, dets tema, musikalske valg og format.

Hvorfor har du valgt at skrive en opera med vold i familien som omdrejningspunkt? 

Traditionelt handler grundfortællingen i en opera (såvel som i mange andre genrer) om den romantiske kærlighed, der udholder alt. Denne fortælling vil jeg gerne udfordre ved at være med til at skabe nye narrativer indenfor operagenren. I dette værk ændrer jeg operaens vinklen på narrativet om kærlighed ved at se kærligheden fra et andet perspektiv, og så sætter jeg det ind i en nutidig kontekst, så temaet rører os med en relevans i dag.

Operaen tager udgangspunkt i barnets position og synsvinkel. Barnet står midt i far og mors voldsdrama – som de voksne opfatter som en form for kærlighed. Voldspiralen er sin egen normal og har sine egne love inden for hjemmets fire vægge, hvor tavsheden hersker. Barnets behov er fuldstændig tilsidesat og i den yderste tragiske konsekvens, dræbes barnet som hævn og straffeaktion i forældrenes drama.

Temaet har konsekvenser i forhold til teksten, instrumenteringen og det musikalske materiale, jeg arbejder med i operaen. Det første greb har været at stilisere MOR og FAR, så de ikke er naturalistiske: FAR er ni mandlige sangere og MOR er to mandlige sangere. Mændene repræsenterer det gamle system, det mørke. Mens kunsten – og i mit tilfælde musikken – er håbet og lyset.

Jeg er optaget af at bære kvindelige protagonister ind i opera. Det er ikke begrundet i feminisme, men konkrete fakta: Der mangler kvindelige narrativer! Og selv om hovedrollen – datteren – synges af en kvinde, er det for mig helt essentielt, at det er musikken, der spiller en hovedrolle – her gestaltet af kvindelige musikere. Musikken er det, der bærer håbet og skønheden igennem i det tragiske.

Hvordan arbejder du med dette emne musikalsk?

Overordnet kan man høre titlen i instrumenteringen med luftagtige lyde, desuden er der reference til nærdrab/kvælning. Jeg arbejder desuden meget med konkrete lyde, der forstørres op. Hverdagslyde. Og så er der en overordnet linje omkring stilhed og tavshedskultur, som refererer til lukkede familier, hvor der hersker en særlig stemning, hvor man hele tiden må liste rundt – også i overført betydning. I én sats skal man kunne fornemme netop den terror og angst: der er først lyde af hverdagsting som kaffekopper og teskeer, men forvandler sig til at blive lyden af sko, der slås med og lyden af klask.

Hvad kan operaformatet for dig som komponist? 

Operaformatet er stadig super aktuelt, fordi det bringer alle kunstarter sammen: Medier, billeder, tekst, musik og dans, og forvandler materialet til noget magisk på utallige måder – samtidig med at voldsomme tematikker med eksistentielle menneskelige vilkår rulles ud. Men samtidskunsten har også en forpligtelse til at ville ændre de sædvandlige og forældede narrativer. Endnu en genopsætning af Carmen gør ikke nødvendigvis noget godt. Det er en gammel fortælling, man som publikum forholder sig helt ukritisk til og som bidrager til at bevare en gammel udtjent magtstruktur og fastholde mennesker i fastlåste roller.

Selvom emnet i denne opera er tragisk og forfærdeligt, så er musikken smuk. Og dét er en helt særlig kraft kunsten har: at man i kunsten kan udholde at være i noget, der er menneskeligt ubærligt, og i det skabe en form for trøstende og reflekterende fællesskab – en form for moderne katarsis.

LUFT produktion og cast

Komponist og librettist: Line Tjørnhøj

Dirigent: Ian Ryan

Solister:
Sofie Elkjær Jensen, Datteren
Morten Grove Frandsen, Moderen
Steffen Jespersen, Moderen

Premiere 24. april 2021.
Opførelsesdatoer: 24.04, 28.04, 02.05, 05.05, 08.05, 12.05.

Venue: Takkelloftet.
Varighed: 75. min eks. pause.

NEWS & EVENTS