Svend Hvidtfelt Nielsen fylder 60

Svend Hvidtfelt Nielsen fylder 60 i år, og han fejres med hele to portrætkoncerter. Vi har talt med fødselaren om hans nye værker skrevet til de to koncerter, om at fylde 60, og om at larme for at nyde den efterfølgende stilhed.

Svend Hvidtfelt lægger ud med at tage luften lidt ud af den store runde fødselsdag, og spørgsmålet om, om de 60 år kalder på, at der bliver gjort status over karrieren. "Næh, sådan har jeg det egentlig ikke. Jeg er jo stadig på vej!” siger han, og tilføjer. ”Men jeg er meget rørt over, at Athelas og Århus Sinfonietta laver de her koncerter.” Status eller ej, kan han ikke desto mindre spore en udvikling i sin egen musik, som han tilskriver alderen og erfaringen.

Udvikling mod det tonale
”Der sker det samme for mig, som er sket for alle de andre gamle komponister,” fortæller Hvidtfelt.  ”Jeg kan huske, at vi i 80’erne grinede meget af, at Lutoslawski og Penderecki begyndte at skrive nogle relativt tonale værker. Jeg er også begyndt at tænke, at det ikke er mig, der skal skrive de meget vanskelige ting længere. Jeg vil hellere skrive noget, som jeg selv synes er mere iørefaldende. Det er stadig meget kontrapunktisk, men det dissonerer ikke så meget,” uddyber han. ”Så jeg er faldet af på den. Det er én stor afmatning!” siger han grinende.

Som ung komponist var Svend Hvidtfelt i langt højere grad optaget af, hvordan hans musik passede ind på scenen for ny musik. ”Det er klart, at når man prøver at slå igennem som komponist, vil man gerne skrive musik, som den man hører omkring sig, og som matcher netop dette specifikke miljøs idé om et standende ’udviklingsniveau’, ” fortæller han.

I dag vil han hellere skrive den musik, han selv gerne vil høre, og har i løbet af årene udviklet sin egen stil: ”Jeg kan jo se, at der er mange ting, jeg gør igen og igen, og hvis man gør den samme ting tilstrækkeligt mange gange, så er det pludselig en stil,” ræsonnerer han, og når frem til at den Hvidtfeltske stil blandt andet er båret af små melodiske figurer, som han bruger igen og igen, udpræget polyfoni, og ofte en bevægelse hen mod en kerne af stilhed, som får en vigtig plads i værkerne. ”Jeg holder meget af pauser, jeg elsker stilhed,” fortæller han, og fortsætter: ”Noget af min musik bygger simpelthen op til at gøre plads til stilheden. Derfor er det nogle gange sådan, at det larmer rigtig meget i starten af et værk, for så er det så meget desto dejligere, når det holder op.”

Nye værker til Athelas og Århus Sinfonietta
Svend Hvidtfelt har skrevet to nye værker til de kommende koncerter, og de rummer både det lyrisk iørefaldende og det larmende.

Alt imens (sommeren uafvendeligt går på hæld) er skrevet på bestilling fra Athelas Sinfonietta, og Svend Hvidtfelt beskriver det som en lille sang for klaver og ensemble. ”Udgangspunktet var en lille vemodig klaverdel udsprunget af en enkelt akkord, som jeg blev meget betaget af,” fortæller han. ”Det er et polyfont værk, og de andre stemmer vokser som selvstændige bevægelser ud fra klaverstykket og danner kontrapunkt til det." Værket er, som titlen afslører, skrevet om sensommeren, og titlen rummer en reference til CV Jørgensens Sæsonen er forbi, og det vemod en svindende sommer kan medføre. ”Titlens første del Alt imens, rummer et andet aspekt af stykket – det at det går i stå igen og igen. Der kommer nogle små pauser, som om man venter på, hvad der nu skal ske. Det bryder lidt sammen og prøver så igen,” fortæller Hvidtfelt.

Begyndelser Og er skrevet til Århus Sinfonietta og består af to satser, der kan spilles separat. ”Stemningen i den første sats, Begyndelser, minder om stemningen i Alt imens,” fortæller Hvidtfelt. ”Det er lyrisk og vemodigt, og så er der en fornemmelse af, at det starter forfra igen og igen - det er en masse ansatser.” Inspirationen kommer blandt andet fra et stykke i filmen Youth, som starter med en lille violinsolo med masser af pauser. ”Motivet fra violinsoloen går igen i andensatsen Og, men fuldstændig fordrejet. Hvor Begyndelser er en sats i sarte nuancer, er Og firkantet, larmende og brutalt – en stor metalmaskine.”

Intuituv og logisk
Svend Hvidtfelt Nielsens værker spænder over solostykker, symfonier, operaer, korværker og kammermusikalske værker for ensembler i så godt som alle størrelser. Hans musik er opført over hele verden, og Hvidtfelt er tildelt en række legater og præmieringer gennem årene. Som om det ikke var nok, er han fastansat som organist i Mariendal Kirke, han underviser på Musikvidenskab ved Københavns Universitet, og i de seneste 3-4 år er han blevet utroligt optaget af musikteoretisk forskning, og han har en endnu upubliceret bog liggende hos et forlag. ”Jeg undersøger hele fundamentet for dansk teori om harmonik fra 1698 og op til i dag. Det lyder ret kedeligt, men jeg kan sige dig, det er vanvittigt spændende,” lyder det fra Hvidtfelt, der understreger, at han så vidt muligt forsøger at holde alle hans forskellige virkefelter adskilt.

Det er altså ikke teorier om harmonik, der viser vejen, når Svend Hvidtfelt komponerer. ”Det er en grundfølelse,” siger Hvidtfelt og fortsætter: ”Jeg komponerer sådan, at jeg lytter utroligt meget. Jeg skriver noget, og så lytter jeg og lytter og lytter. Og tænker. Jeg ved, at jeg vil have nogle modstemmer og noget andet hist og her, og jeg kan have en fornemmelse af hvad jeg håber på at komme frem til, og så lytter jeg mig frem. På den måde er jeg meget intuitiv, samtidig med at jeg kanaliserer min intuition gennem nogle logiske tænkebaner.”

Portrætkoncerterne finder sted i Aarhus med Århus Sinfonietta den 4. marts og i København med Athelas Sinfonietta den 18. marts. Senere på året udkommer en portræt-CD på Dacapo Records med værker af Svend Hvidtfelt Nielsen indspillet af Århus Sinfonietta og Aarhus Symfoniorkester.

Århus Sinfonietta
Bjarke Mogensen, akkordeon
Jutlandia Saxofonkvartet
Henrik Vagn Christensen, dirigent
Søndag den 4. marts kl. 15
Lille Sal, Musikhuset Aarhus
Læs mere

Athelas Sinfonietta
Søndag den 18. marts
Borups Højskole, Copenhagen 

Share this page